Med juleferien og bat og bolde gemt væk i nogle dage er det tid til at se på, hvorledes klubbens ungdomshold har klaret efter 1. halvdel af turneringen er afviklet.
Nedenfor er en kort opsummering og status på indsatsen fra vores ungdomshold i henholdsvis den regionale og landsdækkende turnering.
I den regionale turnering har vi tilmeldt seks (6) hold i år med henholdsvis to og fire hold i Ungdom over 12 år og Ungdom under 12 år.
I ungdom over 12 år, A-rækken stiller vi med et 1. hold (VIRUM 1) bestående af nogle af de prøvede kræfter i turneringssammenhæng nemlig Christian Broch, Mads Hyldager, Gustav Hansen og Simon Torpe. Drengene har spillet godt og ligger lige nu nr. 2 i rækken efter kun at have tabt en match indtil nu. På toplisten ligger Mads nr. 3 med 12 sejre i 12 kampe – flot præstation og de øvrige Virum spillere i top-15 ud af 35 registrerede spillere.
VIRUM 2 i Ungdom over 12 år deltager i D-rækken med et hold af spillere, som repræsenterer klubben for første gang. Holdet består af Malte Fester, Carl Rasmussen, Mark Ibæk, Andreas Nadelmann og Tobias Simonsen. Drengene har kæmpet flot og har med tre uafgjorte kampe været tæt på at hive en sejr hjem. Med en nuværende 4. plads i rækken er der stadigvæk muligheder for at ende på medaljeskamlen, når den sidste runde spilles den 1. april. I forhold til toplisten har Malte gjort det flot med en 7. plads på listen (10 sejre i 18 kampe).
I Ungdom under 12 år, A-rækken har vi et stærkt VIRUM 1 hold bestående af Linus Thomsen, Artur Kirsten, Frederik Kristensen og Silas Herzog. Et hold af spillere med en del erfaring fra diverse stævner og med potentiale til at slutte på medaljeskamlen inden turneringen startede. Således ligger holdet på en flot 1. plads i rækken med 5 sejre i 5 kampe. Holdets styrke ses i turneringsscoren, som hedder 45 sejre og 5 nederlag i alt og med tre spillere (Artur, Frederik og Silas) i top-6 på toplisten, hvilket vidner om et stærkt og homogent hold.
Ligeledes i Ungdom under 12 år, A-rækken har vi VIRUM 2 repræsenteret ved Leo Olsen, Erik Sand og Liam Zhou, som også er spillere, der allerede har samlet en del erfaringer fra diverse stævner i denne sæson. Holdet indtager en flot 3. plads i rækken, og er dermed i spil til medaljer, når sæsonens sidste runde afvikles i Valbyhallen i slutningen af April. Holdet har opnået 3 flotte sejre, kun med nederlag til de tophold (Virum 1 og Amager 1). I forhold til toplisten skal også nævnes Eriks og Leos flotte 4. og 7. plads med henholdsvis 11 og 9 sejre i 15 kampe for holdet.
Udover de to hold i A-rækken har vi også VIRUM 3 og VIRUM 4, som begge deltager i B-rækken med spillere, som alle er debutanter i turneringsammenhæng. På VIRUM 3 spiller Valdemar Jepsen, August Kristensen og Asger Elmelund. Drengene gør det godt og kæmper i alle matcher. Desværre har indsatsen kun givet 3 sejre i 6 matcher, men med en 4. plads i rækken og kun 2 point op til en bronzemedalje er der gode muligheder for avancement. På toplisten ligger Valdemar og August på en delt 9. plads. Afslutningsvis håber holdet også på at have Willads Sørensen med på holdet efter en langvarig skade.
VIRUM 4 består af Max Herring, William Eghoff, Magnus Enger og Philip Taarnhøj. Drengene har haft det svært i første halvdel af turneringen, hvor det endnu ikke er blevet til sejre. Det forlyder at stemningen er god til matcherne, og der trænes målrettet i træningslokalet med at blive endnu skarpere på både serv og returneringer, hvor holdets første sejr sikkert og venter efter julepausen.
I den landsdækkende turnering deltager vi, som vi plejer, med et hold i både Drenge- og Junior ligaen repræsenteret ved vores bedste spillere i ungdomsafdelingen. I DRENGELIGAEN repræsenteret ved Emil Hasselbalch, Felix Stahl Eriksen, Oscar Alsted, Sejer Søndergaard og Sally Lou har holdet mødt nogle hårde modstandere, som desværre kun har bidraget til nuværende 4. plads men med flotte præstationer, der har givet 3 pladser på top-10 på toplisten.
I JUNIORLIGAEN forsvarer William Warming, Theodor Rode von Essen, Kasper Møller, Emma Vendelbo og Kevin Zhou klubbens farver. Det har de gjort flot i første halvdel af turnering med en øjeblikkelig 1. plads efter OB, og med gode chancer for at slutte i sæsonfinalen sidste på året. Den flotte placering afspejles også på toplisten, hvor både Theodor (4) og Emma (9) er i top-10 i en turnering med landets bedste spillere.
Afslutningsvis kan det konstateres, at klubben forsætter med at have talentfulde spillere, som er klar til at repræsentere klubben flot i de yngste rækker. Stor kadeau til klubbens trænerteams, som gør en stor indsats i hverdagen, og til spillerne for deres fokus i træningen. Der er her, at fundamentet bliver skabt for de flotte resultater, som vi har set i turneringen.
Godt NYTÅR til alle