Metal til Danmark og Virum til de Nordeuropæiske ungdomsmesterskaber 2024

Morten Hasselbalch Ukategoriseret Skriv en kommentar

Som Bordtennis Danmark har skrevet på deres facebook (https://www.facebook.com/BordtennisDK), var Danmark godt repræsenteret ved de Nordeuropæiske mesterskaber i Sandefjorde, Norge, og leverede rigtig gode resultater. Virum havde deltagere med på hold, hvor Emma Vendelbo var med i U19 hold (Denmark 1), Sally Lou med i U15 hold (Denmark 1) og Emil Hasselbalch med U15 hold (Denmark 1). Alle hold havde tre spillere med på holdene, hvor to var med i hver kamp.

U19 pigeholdet med Emma (Virum), Mille (Silkeborg) og Maja (OB) gik hele vejen og vandt flot guld. Emma fik en afgørende rolle i semifinalen mod Estland, hvor hun vandt 11-6 i femte sæt i den afgørende kamp. I finalen ventede Lithaun. To 4-sæts kampe og en 5-sæts kamp i Danmarks favør – 3-0! TILLYKKE med guldet.

Lige så godt gik det for U15 pigeholdet med Sally (Virum), Stella (Amager) og Fillippa (Brøndby). Efter et enkelt nederlag til Lithaun i puljen, gik de videre som 2’er og skulle møde Sverige i semifinalen. Tætte kampe, men 3-0 til Danmark! I finalen skulle Danmark igen møde Lithaun. Så skulle der være revanche. Og det blev der. En tæt holdkamp, hvor Sally spillede den sidste afgørende kamp ved stillingen 2-2. Sally maste på og vandt sikkert 3-0 over Aida Kaveckyte og sikrede dermed Danmark en flot guldmedalje. TILLYKKE!

U15 drengeholdet bestod af Virums Emil Hasselbalch, Malik Severinsen (Esbjerg) og Marcus Jensen (Hillerød). Drengene kom godt fra start og vandt deres tre puljekampe. Landsholdstræneren stillede med Malik/Emil de to første kampe, og med Malik/Marcus i puljens sidste holdkamp. I semifinalen var det Malik/Emil som sikkert sikrede Danmark en 3-0 sejr over Finland. I finalen gjorde Emil/Malik deres bedste mod Sverige, men måtte erkende at svenskerne var en kende bedre. Drengene fik sæt i singlerne og vandt deres double, men måtte sande et 1-3 nederlag. TILLYKKE med sølvmedaljen. 

I singleturneringen blev Emma flot nr. 3. Emma vinder flot i femte sæt i kampen om 3. pladsen. I det hele taget viste Emma i turneringen, at hun er god til at holde hovedet koldt i de afgørende bolde og sæt. Sally nr. 7 og Emil nr. 9. Emil var ellers godt på vej til kvartfinalen med en 2-0 føring i 1/8-finalen, men tabte 3. sæt 17-15 og de næste to sæt. I de mange kampe om 9-16 placeringer klarer Emil det rigtig godt og bliver således nr. 9. 

 

Landsholdsspillerne uden for hallen. Det var der ikke meget tid til ved NETU, hvor der blev spillet om alle placeringer og dermed mange kamp – som om lørdagen gik frem til knap kl. 22. Mange af de samme landsholdsspillere er nu hjemme et par uger inden forberedelserne til EM starter med lejr i Esløv inden EM starter den 12. juli – 21. juli i Malmø. Her er både Emma, Sally og Emil at finde igen.