Virum til Amar Open 2024

Morten Hasselbalch Ukategoriseret Skriv en kommentar

I weekenden blev der spillet Amar’ Open og flere virumspillere havde fundet vej til stævnet. I Åben 1 stillede Frederik Vater, Morten Hasselbalch og Mathias Kirchhecker. Mathias havde en hård pulje, men formåede at få nogle tætte sæt mod den 1. seedet Patrick Stobberup. Frederik spillede godt i sin pulje og havde godt styr på de fremadstormende ungdomsspillere i Amager. Dog måtte han se sig slået af en velspillende Christian Harkjær (2. seedet). Ikke desto mindre gik Frederik videre som 2’ere. I kvartfinalen mødte han Villads Elmgren, som Frederik slog 3-1. I semifinalen måtte Frederik dog se sig slået af Malcom From med 3-1. Morten vandt sine kampe i puljen, men måtte se sig slået af Patrick 11-8 i femte i den efterfølgende kamp.

Flere Virumspillere var med i klasse 2. Her var især Mathias med helt fremme med en flot 3. plads, bl.a. med en god sejr over Joakim Toftgaard-Hansen, Furesø. Mathias var dog ikke langt fra en finaleplads, da han i semifinalen tabte 3-2 til Victor Batholomæussen, Amager. Også Felix Stahl Eriksen gjorde en god figur med en kvartfinaleplads, hvor han måtte se sig slået af Björn Nilsson, Åstorps BTK. Felix vil nok især huske 1/8 finalen, hvor han vandt 17-15 i femte sæt – sejt! Silas Herzog og Anders Stahl Eriksen fik sejre i puljen, men ikke nok til at gå videre. I senior 6 vandt Jan Gabe en enkelt kamp i puljen, men det var desværre ikke nok til at gå videre. 

I ungdomsrækkerne var der også et par Virum-spillere med. Aksel Juul Andersen bliver 3’er i B-slutspillet i ungdom 1, i ungdom B bliver Liam Zhou nr. 5 i B-slutspillet, og nr. 2 i B-slutspillet i ungdom E.